Trivselmeter er den 22. april 2013 lukket ned. I vil med fordel fortsat kunne lade jer inspirere af bruttokataloget af spørgsmål og standardspørgeskemaet fra Trivselmeter, som parterne blev enige om i forbindelse med udviklingen af Trivselmeter, samt de tilhørende vejledninger til at afholde trivselsmålinger.

Kom i gang med trivselsmålinger

Trivselsmålinger starter med retningslinjer. Ifølge 'Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne' og 'Aftale om trivsel og sundhed' skal det øverste MED-udvalg udarbejde retningslinjer for indhold og opfølgning på målingerne.

Kortlægninger af trivsel og kortlægningen i en psykisk APV har forskellige formål, og de kan derfor ikke erstatte hinanden.

Standardskemaet giver med 41 spørgsmål et generelt billede af trivslen på arbejdspladsen og kan derfor bruges til at gennemføre en trivselsmåling. Standardskemaet er imidlertid ikke nok, hvis man også ønsker en kortlægning til en psykisk APV. Ved at supplere standardskemaet med spørgsmål fra bruttokataloget er det muligt at få de nødvendige spørgsmål til kortlægningen i en psykisk APV.

Bruttokataloget indeholder få spørgsmål i forhold til for eksempel fysisk arbejdsmiljø. Du skal derfor supplere det med egne spørgsmål med spørgsmål fra Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejvisere, hvis du skal afdække den fysiske del af APV.

Måling bør følges af dialog og handling

En trivselsmåling giver kun et øjebliksbillede, og den sikrer som sådan ikke trivsel. En trivselsmåling er et værktøj, der giver et solidt grundlag for en efterfølgende dialog om trivsel på arbejdspladsen.

Målingen skal følges op med dialog og handling, der inddrager alle på arbejdspladsen. Det er for eksempel vigtigt at drøfte, om resultatet af målingen svarer til den måde, virkeligheden opfattes på.

Anonymitet kan for nogle give mere tryghed i forhold at kunne være oprigtig i sine svar, men om undersøgelsen skal være anonym afhænger af, hvordan man vil bruge resultaterne af undersøgelsen bagefter.