31. august 2006
Kritik af Lean management
'Intet spild, høj tilfredshed og stor produktion'. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men ikke desto mindre er det løfterne i en ny dille kaldet 'Lean management'. Det handler om at være slank og effektiv. 'Lean has been called Lean because it uses less of everything: less space, less inventory, less people, less time.' (p. 15, John Bicheno, 'The Lean Toolbox', Picsie books, 2000) - Helt i tidens ånd. Men er det også sundt?
15 LEAN-principper i kritisk lys
Lean er ifølge Bicheno karakteriseret af nedenstående 15 elementer. Jeg har forsøgt at se kritisk på principper i en offentlig sammenhæng på f.eks. et plejehjem eller en specialinstitution. Mit mål er at skabe en modvægt til den meget udbredte nærmest euforiske begejstring som LEAN nyder i øjeblikket. Ingen synes at se, at LEAN kan give åbenlyse problemer.
De 15 principper i Lean:
- Kundefokus - man starter med at prøve at forstå kundens virkelige ønsker og behov. Det kan ikke nytte noget, at man fokuserer på, hvad man kan give dem.
- Hvem er kunden på plejehjemmet? Er det kommunen eller beboeren? Man kunne også forestille sig medarbejderen som en slags kunde, der skal opleve værdi. Det sidste er f.eks. afgørende, hvis man både skal tiltrække og holde på de bedste ansatte.
- Enkelthed - man tilstræber enkelthed i processer, i systemer, i produktionsteknologierne og i kontrolprocesserne omkring produktionen.
- Kan man det med mennesker, der er vidt forskellige? Nogle elsker standarder andre hader det. Skal alle under et indordne sig. Og kræver enkeltheden ikke, at man kan sige, hvad produktet er? Og at ydelserne og det politiske forbliver stabilt over tid?
- Synlighed - man forsøger at gøre alle processer så synlige og gennemsigtige som muligt.
- Hvordan synliggør man plejehjemshygge? Og hvorfor? Hvad hvis processerne er særdeles komplicerede, eller bliver det på grund af sygdom eller problemer med vikardækning. Det er meget svært at synliggøre alting. Men LEAN lever på en forestilling om, at man kan 'se' alt i en produktion. Men en større og større del af den produktion, der giver værdi foregår i hovedet på folk. Hvordan synliggøres den?
- Regelmæssighed - man sikrer sig, at intet kommer bag på en: ingen overraskelser hedder det. 'We run our lives on regularity (sleep, breakfast, etc.); we should run our operations on this basis too.' (ibid.p.14)
- Citatet er enormt uhyggeligt, da det netop afslører, at LEAN ser bort fra det liv, vi lever ved siden af vore rutiner. Liv - også arbejdsliv - er mere end søvn og frokost, og selv det varierer enormt for den enkelte; nogle sover længe andre kort; nogle spiser meget andre lidt. Hvad skal normerne være - og hvorfor sådan? Kravet om regelmæssighed vil også fjerne enhver nyttig fleksibilitet. Det svarer til at forlange stive knæ på en surfer. Ja, det er næppe muligt. Hvad med uheld? Pludselige politiske beslutninger? Bølger af den ene eller anden slags? Forandringer?
- Synkronicitet - sørg for at alt passer sammen, så det hele 'flyder' uden 'delay'.
- Forudsætningen er et minimum af uforudsete 'hændelser', men også, at de mennesker, man passer på et plejecenter, kan passes i forløb, der passer sammen. Individuelle hensyn og krav kan forstyrre 'flow'. Hvad hvis fr. Jensen ikke kan eller vil sove, når det passer i produktionslinien? Disse er 'flow' er i virkeligheden en del af kernen i Lean, men også svagheden, fordi de bygger på forestillingen om, at alt bør og dermed også kan produceres i lineære forløb. 'Samlebåndet' er idealet, og skal man afgøre, om man kan bruge Lean eller ej, så skal man blot stille sig selv det enkle spørgsmål: 'Kan vi producere i præcise forløb?' Hvis svaret er 'nej', så drop LEAN!
- Styret af efterspørgsel - man skal ikke producere til lager. Tingene skal styres af efterspørgsel i produktionskæden, og i sidste ende af kundens ønsker.
- Det forudsætter, at man på forhånd ved, hvad efterspørgslen er. Det ved man ikke altid i den offentlige sektor. Den skal alligevel sikre, at tilbudene er til stede. Så selv om ingen f.eks. har haft hjertestop, så skal man have et hjerteberedskab. Muligheden for hjælpen er politisk bestemt.
Samtidig styres efterspørgslen ofte ikke direkte, men indirekte gennem en demokratisk proces, hvor man stemmer sine 'interesser' ind med de politikere, der vælges. Mange produkter er 'signalprodukter', f.eks. fritvalgsordning på plejeområdet, der foreløbig har kostet 500 millioner kroner. Et tilbud - uden kunder.
- Fokus på spild - man skal hele tiden fjerne spild. Kigge efter det og sikre, at det forsvinder i alle led af en produktionslinie.
- Synspunktet kan gennemføres, hvis man har en klar norm for, hvad spild er. Problemet er, at definitionen af spild altid er subjektiv eller af politisk karakter, altså et udtryk for værdier eller et kompromis mellem forskellige interesser. Mange offentlige virksomheder har en politisk norm for ret og rimeligt. Ineffektivitet er med andre ord en del af prisen for et demokratisk system, hvor interesser skal samarbejdes på den bedste - og ikke nødvendigvis den mest effektive - måde. Spild er ofte en del af systemets pris. Tyrannier og diktaturer kan styre en offentlig instans efter rene rationelle produktionsprincipper, men et demokrati er en anden størrelse.
- Produktionsproces - fokusér på, hvordan produktionsgangen er, ikke på de mennesker, der arbejder i fabrikken. Tænk 'horisontalt' ikke 'vertikalt'. Tegn processerne for at forstå dem.
- Det kan være svært at tegne arbejdet med en autistisk drengs udvikling, i det hele taget er det rigtigt svært at tegne processer i komplekse sociale systemer. Bare det at holde en frokostpause kan være svær at 'tegne'. Der sker ustandseligt ting vi ikke kan forudsige, og derfor vil kravet om at 'tegne' processer hele tiden føre til, at man skal tegne om igen. Det er spild.
- Forebyggelse - sørg for at forhindre problemer. Skift fokus fra fejl og ros til forebyggelse ved at inspicere processen.
- Oplagt et godt råd, og jeg tror allerede, at det sker rigtig mange steder, måske ikke i tilstrækkeligt omfang, men det skyldes ikke nødvendigvis mangel på LEAN, men mangel på tid.
- Tid - reducer tidsforbrug alle steder. Ingen værdiskabende processer bør forsinkes med ikke værdiskabende processer.
- Igen kan det være særdeles vanskeligt at afgøre, hvad en værdiskabende proces er. Hvad med portørens snak med en kollega på gangen. Er den værdiløs? Den lange vej til printeren kan give lidt motion, lindre ondt i ryggen hos Hanne, der sidder meget ned.
LEAN kan ikke forstå, at 'spild' er et enorm vilkårligt begreb. De tror, at det er noget objektivt, hvilket det ikke er. Derudover kan 'spild' være et meget kortsigtet fænomen. Er det spild af ressourcer, at man morer sig på jobbet? Er det spild, at tillade motion 30 minutter om dagen? Er det spild at sikre en massiv social indsats, når man ser små tegn på misrøgt? Har en afdeling for mange ressourcer, hvis deres sygefravær er lavt? LEAN bliver meget hurtigt et skalkeskjul for ting man ikke vil tage ansvar for og føre til jagten på kortsigtede gevinster. Men det duer ikke. LEAN er værdibaseret, og bare fordi det selv kalder sig rationel og objektiv, så passer det altså ikke.
- Forbedringer - sørg for at forbedre alt løbende.
- Virker åbenlyst fornuftigt, og mon ikke de fleste forsøger. Problemet er bare, hvis man tror, at det kun kan ske 'the LEAN-way'. Der er mig bekendt ingen LEAN-projekter, der ender med at koste flere penge, hvilket jo tyder på, at LEAN altid tænker forbedringer som omkostningsreducerende. En åbenlys fordom naturligvis.
- Partnerskaber - søg partnerskaber, mellem interne funktioner, og eksterne leverandører. Skab tillid ved at lade medarbejdere opleve sig som partnere.
- Også et fornuftigt råd.
- 'Gemba' (- et japansk begreb, der betyder 'arbejdspladsen'. Lean stammer fra Toyota i Japan) - gå til arbejdspladsen og find facts. Skrivebordsledelse er yt. Gå omkring og kontroller, at tingene fungerer som de skal.
- Et nyttigt princip, hvis man har evnen til at se sammen med folk på gulvet, og ikke bare render rundt for at kontrollere, at alle følger de faste standarder og procedurer. Den store udfordring vil jo være at sikre, at det ikke opleves som kontrol. Og igen: hvad vil det sige at 'se'. 'Spild' er ikke noget man ser objektivt - det er noget man vælger at se, og derfor vil den, der går 'rundt' alene altid opfattes som kontrollør. Og det duer ikke, at han kalder sig rationel og objektiv - det er nonsens.
- Standardisering - undgå enhver variation, standardisér dine arbejdsgange, men indbyg muligheden for naturlig variation. Styr den.
- Nogle steder, især på nogle sygehusafdelinger, vil det kunne lade sig gøre. Andre steder vil det gå helt galt, fordi standarderne udfordres af forandringer hele tiden. Der er også en reel risiko for at standarden bliver et mål i sig selv, og dermed forhindrer en nødvendig fleksibilitet og udvikling.
- Deltagelse - giv dem, der står med problemet muligheden for selv at løse det. Lad alle bære ansvaret for både succes og fiasko. Del al information med dine ansatte, så de kan påtage sig ansvaret.
- Et fornuftigt princip, som kan være svært at realisere, hvis man samtidig med medarbejderansvaret vil standardisere og kontrollere alting. Lean forstår 'ansvar' som 'du er årsag til' eller 'skyld i', hvilket er en ansvarsforståelse, der ikke motiverer modne mennesker. Og der er derfor heller ingen naturlig sammenhæng mellem engagement og det 'ansvarsbegreb' LEAN arbejder med, særligt ikke hvis medarbejderne blot får viden om, at de 'er årsag' til det, de laver, og 'straffes', hvis de ikke lever op til deres ansvar. 'Ansvar' er noget man påtager sig. Det er noget man 'vil være årsag til'. Det er et valg - frit valg. Derfor skal der mere til, hvis ansvaret skal motiverende. Ting som trivsel, autonomi, indflydelse og mening f.eks.. Man skal ville af indre trang.
Det centrale i min kritik
Sat lidt på spidsen, så er det centrale i min kritik af LEAN de forældede og skadelige grundforestillinger som Lean bygger på. Det er forestillinger LEAN deler med andre 'værktøjer' som TQM, Balanced Scorecard og Taylorisme, kort: andre rationelle styringsværktøjer. Lad mig præcisere:
- LEAN har den holdning, at enhver produktion kan styres rationelt. Det er en 'tænketilgang', der fører over i en begejstring for 'regneledelse', og den appellerer særligt til folk med analytiske og økonomiske præferencer. Men organisationsliv er ikke så forskelligt fra almindeligt liv, så 'regneledelse' kommer på et eller andet tidspunkt til kort. I LEAN forestiller man sig, at alt som ikke kan formaliseres, analyseres og beregnes er rod, og den, der lever med det har ikke styr på tingene og spilder derfor sine ressourcer. Men faktum er jo, at de fleste virksomheder både har kontrol og ikke-kontrol uden at være ude af kontrol. Gode ting sker netop, fordi man giver slip.
- LEAN har også misforstået motivation af modne mennesker. I LEAN mener man, at den enkelte motiveres når:
- de indser, at de arbejder mere effektivt.
- får produktionen til at stige.
- oplever, at virksomheden har succes på bundlinien og roses for det.
- ser, at man er ansvarlig for det, man producerer.
Men det holder jo ikke, hvis jobbet er noget skidt. De færreste gider gentage sig selv bare fordi, det er den mest effektive. Og de fleste går på arbejde for at udvikle sig selv i et socialt samspil med andre. Arbejdet skal give dem indre værdi. De motiveres indefra. Men LEAN fatter ikke - eller nedgør - menneskets 'inderside', følelser og behov for at udvikle sig.
- LEAN har et naivt begreb om 'kunden' - og dermed også om begreberne 'værdi' og 'spild'. 'Kunden' er noget udenfor produktionslinien, noget de ansatte skal underordnes, hvis produktionen skal fungere effektivt. Adskillelsen mellem dem, der producere og dem, der produceres til, er uheldig, fordi det giver et forkert begreb om spild. De fleste ansatte har brug for, at man møder dem som hele mennesker, og det er ikke nok at 'være til for kunden'. Og der ingen modsigelse mellem at se sine medarbejdere som 'kunder' og samtidig producere værdi til andre længere ude i værdikæden.
- LEAN har en naiv forestilling om, at 'spild' er en objektiv størrelse, en 'ting', der kan synliggøres, hvilket det bestemt ikke er. 'Spild' er en konstruktion, social og værdibaseret, og på ingen måde noget man bare 'ser'. Det er et begreb, der bestemmes af et hav af forestillinger, blandt andet 'kundeforståelsen', motivationspsykologi og effektivitetsnormer - og den slags kan være meget forskellige. Endelig kan 'Spild' også være usynlig, noget i hovedet på folk eller uforudsete virkninger af noget, man gør. Det kan være et produkt af fornemmelser, erfaringer og valg. Der er mange muligheder.
Summa summarum. Man skal vide, hvad man gør. Og hvis man kan producere rationelt og på samlebånd, så duer Lean. Hvis ikke, så må man moderere sig, ellers tager man livet af de mest kreative og fleksible medarbejdere. Og når de er væk - hvem skal vi så leve af?
Se også Kompetenceudvikling nr. 01.
Relaterede publikationer:
Tilbage
Offentliggjort: 31. august 2006Opdateret: 8. september 2009
|
|
| |

|
|
| |
Kritisk lys på 'Lean management' i en offentlig sammenhæng på f.eks. et plejehjem eller en specialinstitution.
|
|
| |
Forfatter:
Kim Leck Fischer, tlf. 5052-5280,
etika.dk, etika.dk@etika.dk, tlf. 5783-0771.
Kontakt:
Lars Daugaard, ld@kto.dk, tlf. 3347-0626,
KTO, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, kto@kto.dk, tlf. 3311-9700;
Tine Weber, tsj@kl.dk, tlf. 3370-3269,
KL, kl@kl.dk, tlf. 3370-3370.
Udgivelsesdato:
31. august 2006
Pris:
Gratis.
Læs mere:
etika.dk Leder- og medarbejderudvikling.
|
|
|
|
|