Her er du: Forside » Arrangementer» PPE12 Konference
 
PPE12 Konference

Konferencen samler 3.000 deltagere til en dag med fælles oplevelser og erkendelser i Lokomotivværkstedet i København. Konferencens overordnede tema er: At leve med forandring. Forandring er et grundvilkår i kommunerne. For at få enderne til at mødes er både ledere og medarbejdere nødt til konstant at nytænke den måde, der arbejdes, ledes og organiseres på.

Men hvordan løses de kommunale opgaver i en tid med økonomisk smalhals? Hvordan håndteres kravet om at løse flere kommunale opgaver med færre penge og hænder til rådighed? Og hvordan kan der samtidig fastholdes et højt serviceniveau, motivation og arbejdsglæde hos medarbejdere og ledere? Handlekraft og innovation i alle kroge af det kommunale landkort er nødvendig – både nu og i fremtiden.

Personalepolitisk Lazaret og Bazar
På konferencen stilles der skarpt på nye løsninger, der allerede har vist sig at virke. Erfaringerne fra forskellige personalepolitiske forandringsprojekter bringes frem i lyset. Og du får redskaberne til selv at tage livtag med forandringerne, uanset om du er leder eller medarbejder.

Udover oplæg og præsentationer af cases og nye metoder, vil der blandt andet være et Personalepolitisk Lazaret, hvor en række dygtige konsulenter under hele konferencen giver konkret sparring til de arbejdspladser, der har booket tid.

Endelig vil en stor del af de arrangementer, der har været på programmet i Kommune Crawlen blive repræsenteret i den Personalepolitiske Bazar, hvor deltagerne får mulighed for at cirkulere rundt i små grupper og få korte introduktioner til de mange projekter.

Konferencen finder sted den 18. juni 2012 på Lokomotivværkstedet i København og er en del af Personalepolitisk Event 2012 (PPE12).

PPE12 er arrangeret af KL & KTO i samarbejde med Sundhedskartellet.

 

Praktiske oplysninger
Tidspunkt: Mandag d. 18. juni 2012

Sted: Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej 5, København

Kontaktperson:

Eva Høeg, eva@enkonference.dk, EN:KONFERENCE, info@ppe12.dk, tlf. 4241-8612; Studerende Jakob Foli Larsen, jakob@enkonference.dk, EN:KONFERENCE, info@ppe12.dk, tlf. 4241-8612.



Tilbage


Offentliggjort: 3. januar 2012Opdateret: 9. januar 2012



Mere info
 

Arrangør: KL & KTO i samarbejde med Sundhedskartellet

Status: OK

Læs mere:
Personalepolitisk Event 2012
Eventen består af 2 dele: Kommune Crawl på 100 kommunale arbejdspladser og en konference for 3.000 deltagere.