27. november 2003
Værdier på arbejde
Værdier er blevet et nøgleord, når der tales organisations- og personaleudvikling. Men hvad er værdier for noget, hvad kan et værdigrundlag egentlig bruges til og hvordan får man værdier til at gøre en forskel i dagligdagen?
Med denne bog vil vi gerne klæde de kommunale læsere på til det både krævende og spændende arbejde med værdier og værdigrundlag. Vi vil især pege på de overvejelser, det er relevant at gøre sig, når der skal træffes valg og fravalg undervejs i processen. Det gør vi ved bogen igennem at ridse centrale spørgsmål op og ved at vise, hvordan forskellige kommuner i praksis har grebet værdiarbejdet an.
Bogen henvender sig både til de kommuner, som står med spørgsmålene om de skal arbejde med værdier og hvordan der bedst tages fat. Og den henvender sig til kommuner, som er undervejs, men gerne vil lade sig inspirere yderligere til den fortsatte proces, efterhånden som arbejdet med værdier finder vej til decentrale afdelinger og institutioner.
Kort sagt, så er det vores intention, at denne bog kan gøre det lettere for læseren at orientere sig om værdiarbejdets mange facetter.
Vi har taget udgangspunkt i et udvalg af kommuner, der allerede har høstet deres første erfaringer med at integrere et værdigrundlag i løsningen af de daglige arbejdsopgaver samt i samarbejdet mellem de ansatte, herunder både ledere og medarbejdere.
I alt har vi foretaget ca. 30 interviews med ledere og medarbejdere i seks kommuner:
Helle Kommune - Kommunaldirektøren og Nordenskov Skole
Gentofte Kommune - Skoleforvaltningen
Hjørring Kommune - Teknisk Forvaltning og Vandværk
Herlev Kommune - Rådhus og Ældreplejen
Aalborg Kommune - Borgmesterens Forvaltning
Københavns Kommune - Plejecentret Sølund
Kommuner, forvaltninger og institutioner er valgt ud fra deres forskellighed. Specielt med hensyn til, hvordan de har grebet værdiarbejdet an, og hvor langt de er nået i processen. Ligeledes har vi valgt kommuner, som ligger spredt rundt om i landet og er af helt forskellig størrelse.
Bogen er bygget op af syv kapitler, der dækker centrale temaer om dét at arbejde med værdier på arbejdspladsen. Hvert kapitel indeholder:
Refleksioner over centrale problemstillinger
Erfaringer fra kommuner
Spørgsmål til overvejelse
Bogen kan downloades og bestilles.
Relaterede publikationer:
Tilbage
Offentliggjort: 27. november 2003Opdateret: 15. juni 2009
|
|
| |

|
|
| |
Værdier på arbejde.
|
|
| |
Download: |
|
| |
vaerdier paa arbejde.pdf
|
|
| |
(372
kB)  |
|
| |
Forfatter:
Lene Schou;
Lotte Colberg Olsen;
Solveig Hansen.
Distribution:
Frydenlund, frydenlund@frydenlund.dk, tlf. 3393-2212, fax 3393-2412,
Frydenlund, frydenlund@frydenlund.dk, tlf. 3393-2212.
Udgivelsesdato:
27. november 2003
Pris:
Kr. 125,- + forsendelses-omkostninger.
ISBN/Best.kode:
87-7887-170-0
|
|
|
|
|