7. juli 2003
Fællesledelse i Blaabjerg Kommune
- En sammenfatning af evalueringen af Blaabjerg Kommunes fællesledelsesorganisation
Publikationen er en evaluering af fællesledelse i Blaabjerg Kommune. KL - Kommunernes Landsforening - har i samarbejde med Blaabjerg Kommune evalueret kommunens MED-organisation.
I Blaabjerg Kommune har man valgt sin helt egen måde at arbejde med medindflydelse og medbestemmelse på; nemlig det man kalder Fællesledelse, som er blevet Blaabjerg Kommunes svar på en MED-organisation.
Fællesledelse betyder, at der på hver arbejdsplads er oprettet en arbejdspladsens fællesledelse - AFL - med deltagelse af lederen, souschefen, tillidsrepræsentanten og sikkerhedsrepræsentanten. Mens den daglige ledelse har den faglige og personalemæssige ledelse, har AFL ansvaret for vilkårene for arbejdets udførsel. Derudover er der skabt en central fællesledelse - CFL - som varetager alle overordnede spørgsmål på tværs af de enkelte AFL'ere, herunder blandt andet arbejdsmiljø, budgetter, Ny Løn og arbejdspladspolitikker. CFL er ligeledes sammensat af ledere og medarbejderrepræsentanter.
KL har gennemført evalueringen af Blaabjerg Kommunes Fællesledelse med henblik på at undersøge, hvad der fungerer godt og hvad der kunne fungere bedre. Den viser blandt andet:
- At der er et godt og ligeværdigt samarbejde mellem ledere og medarbejderrepræsentanter i Fællesledelsen.
- At Fællesledelsen især har haft succes i forbindelse med sparerunder og arbejdsmiljøtiltag.
- At der er stor opbakning til Fællesledelsen blandt medarbejderne.
- At ledere og tillids-/sikkerhedsrepræsentanter gerne ser mere medarbejderengagement i Fællesledelsen.
- At udfordringen for medarbejderne er at bruge Fællesledelsen endnu mere til at få indflydelse på de emner, der optager dem mest.
Se også artiklen Ledelse for fremtiden - set fra direktørens stol, hvor Blaabjerg Kommunes administrerende direktør Bo Andersen fortæller om sit syn på fællesledelse og fremtidens kommunale ledelsesudfordringer.
Evalueringen - Fællesledelse i Blaabjerg Kommune - kan downloades.
Relaterede publikationer:
Tilbage
Offentliggjort: 11. oktober 2003
|