Her er du: Forside » Medindflydelse » KONZENS om medindflydelse » Gør det selv
 
Gør det selv

Det ikke er mig, der passer de ældre og børnene i daginstitutionerne eller underviser dem i skolen, siger finansministeren i dette interview, hvor han sparker ansvaret for afbureaukratisering over på kommunerne.

Claus Hjort Frederiksen. En sammmenbidt finansminister fremlægger finansloven for 2010
Claus Hjort Frederiksen. En sammmenbidt finansminister fremlægger finansloven for 2010.

Tekst: Uffe Laursen Foto: Niels Hougaard

Som en del af regeringens afbureaukratiseringsplan ligger 105 forslag til regelforenkling i kommuner og regioner nu klar til at blive ført ud i livet. Forslagene skal fra 2011 frigive tre millioner timer eller 900 millioner kroner årligt – penge, der skal geninvesteres i flere hænder, bedre kvalitet og mere arbejdsglæde blandt lærere, pædagoger, socialmedarbejdere og andre kommunalt ansatte.

Blå Bog
Claus Hjort Frederiksen er 62 år og uddannet jurist i 1972. Han har været ansat i Landbrugsministeriet og i Industrifagenes Almindelige Arbejdsgiverforening. Siden 1983, hvor han blev administrationschef i Venstres Landsorganisation, har der stået politik på CV’et.

Han er almindelig anerkendt som en af arkitekterne bag Venstres erobring af regeringsmagten i 2001 og blev efterfølgende udnævnt til beskæftigelsesminister, som han var frem til 2009. Her overtog han Finansministeriet efter Lars Løkke Rasmussen.
Men de offentligt ansatte skal ikke tro, at de nu kan se frem til en hverdag uden regler og dokumentationskrav. Den slags vil – også for deres egen skyld – altid være en afgørende del af de offentligt ansattes hverdag, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (Venstre) til KONZENS.

”Vi har lyttet meget til de offentligt ansatte, som har sagt, at mange regler og krav har føltes snærende. Men vi skal også hele tiden have i baghovedet, at vi jo stilles over for krav fra både patienter og pårørende om, at systemerne fungerer rigtigt, og at vi har givet den rigtige behandling.

Jeg synes nogle gange, at debatten om regler kammer helt vildt over. Det er, som om alle regler er af det onde. Der vil jeg bare sige, at der en del regler, der er af det gode, fordi de dels beskytter den, der bliver behandlet eller passet, dels beskytter medarbejderne mod alle mulige anklager om ikke at gøre arbejdet godt nok. Så det vil altid være en balancegang mellem retssikkerhedshensyn og så, at det skal være spændende, motiverende og meningsfyldt at være ansat i den offentlige sektor.”


Er flere regler og krav også udtryk for mistillid til kommunernes ansatte?

”Generelt tror jeg ikke, at vi har haft mistillid til de offentligt ansatte. Men du kan selvfølgelig sige, at i nogle tilfælde har lovgivningen været baseret på mistillid. For når man har sager om institutioner, hvor der har været vanrøgt af klienter, eller hvor der er stjålet fra de ældre, så er det uomgængeligt, at det er ud fra en mistro, at man laver lovgivning. Det er for at sikre sig mod, at det kan opstå igen i fremtiden. Som offentlig myndighed og institution har man jo magt over mennesker gennem de ydelser, man kan tilbyde, og jeg synes, at vi skylder borgerne at sikre, at de ydelser er baseret på viden og ikke bare er noget, vi finder på.”


Hvem har ansvaret for at føre de 105 forslag til forenklinger ud i livet?

”Jamen, det har kommunerne. Nu har vi lagt planen, og så er det op til kommunerne og regioner, at det omsættes til frigjorte ressourcer. Så hovedansvaret ligger hos kommunerne. I forbindelse med vores finanslovsaftale for 2010 har vi påpeget, at det er vigtigt, at kommunerne også udnytter de her muligheder. Så vi opfordrer kraftigt kommunerne til at gennemgå de regler, også dem, som ikke er fastsat af regeringen, men som den enkelte kommunalbestyrelse og forvaltning selv har fastsat.”


Så du mener, at kommunerne har medansvar for det voksende bureaukrati?

”Det, vi har kunnet se på det forarbejde, der er lavet til afbureaukratiseringsplanen, er, at nogle af de regler, som medarbejderne vil have ændret, ikke kan tilskrives ministerierne, men udspringer af egen kommunes behov for registreringer. Og de regler skal kommunerne også huske at gennemgå.”


Hvordan vil regeringen sikre sig, at de 900 millioner kroner vil gøre hverdagen lettere for medarbejdere og ledelse i kommunerne?

”Det vil vi bede kommunerne redegøre for og dokumentere, for hele meningen med det her er, at det kommer medarbejderne til gode, og det har jo været et meget stort og principielt ønske fra kommunernes side. De har presset voldsomt på for at få den her proces i gang og få det til at gå i hak, så der vil nok også være skærpet opmærksomhed fra kommunernes side for at sikre, at de løfter den opgave.”


Så der vil komme nye dokumentationskrav om at vise, at man har fjernet nogle af gamle krav?

”Nej, det tror jeg trods alt ikke. Men jeg vil da følge lidt med i, hvordan kommunerne udtrykker deres tilfredshed med at frigøre ressourcer.”


Har politikerne lært noget af de kommunale medarbejderes frustration over stigende bureaukrati?

”Jeg tror faktisk, at der er vokset en ny bevidsthed frem. Jeg forestiller mig, at man i Folketinget vil være meget på vagt over for nye regler. Jeg tror, at alle partier vil reflektere meget grundigt over, om det, man foreslår, nu er strengt nødvendigt. På den måde, tror jeg, er der kommet en ny ånd. Det er jo et af de områder i Folketinget, hvor der er størst udbredt enighed.”


Er afbureaukratiseringsplanen afgørende for, at den offentlige sektor bliver en attraktiv arbejdsplads fremover?

”Det er afgørende, at hvert eneste kommunalbestyrelsesmedlem interesserer sig for, om man gør noget i kommunen, der belaster den. Om der er ting, der kan gøres smartere og bedre, og frem for alt sikrer sig, at det er tilfredsstillende at være medarbejder i kommunen. Så ansvaret hviler på hver eneste minister og de 179 folketingsmedlemmer, men det hviler også på hver eneste borgmester og kommunalbestyrelsesmedlem. De skal være optaget af afbureaukratisering for at sikre tilstrækkelige ressourcer, men også for at medarbejderne i det offentlige oplever det som meningsfyldt og tilfredsstillende at gå på arbejde.”


Det lyder, som om du gerne vil sparke ansvaret over på kommunerne?

”Jamen, sagen er jo, at det ikke er mig, der passer de ældre og børnene i daginstitutionerne eller underviser dem i skolen. Det, regeringen gør, er at give nogle øgede frihedsgrader, og så er det op til de enkelte kommuner at efterleve det i det daglige. Det betragter jeg ikke som ansvarsfraskrivelse, men sådan er kendsgerningerne altså. Derfor er afbureaukratisering i vidt omgang et kommunalt ansvar."


Om KONZENS
KL og KTO har besluttet at udgive et journalistisk magasin med fokus på tre emner: trivsel på arbejdspladsen, medindflydelse på eget arbejde og rekruttering.

Baggrunden er en aftale om at styrke indsatsen på de tre områder. Aftalen blev indgået mellem KL og KTO ved overenskomstfornyelsen i 2008. Magasinet, som har fået navnet KONZENS, udkommer fire gange fra november 2009 til juni 2010. Målgruppen er beslutningstagere og meningsdannere, som beskæftiger sig med løn- og ansættelsesvilkår for ansatte i kommunerne.

Kontakt:
  • Produktion: Tendens V/Helle Baagø redaktion@tendens.net tlf. 3393 9407
  • Styregruppe: Souschef Forhandlingssekretariatet Lone Trudsø, KL, lts@kl.dk, tlf. 3370-3323
  • Chefkonsulent Lars Daugaard, KTO, ld@kto.dk, tlf. 3347-0626.
  • Ansvarshavende redaktør: Sine Sunesen.
Udgivelsesdato: 1. februar 2010
Pris: Gratis




Mere info
 
Charlotte Hervit, HR-chef i Faaborg-Midtfyn Kommune
 
 Charlotte Hervit, HR-chef i Faaborg-Midtfyn Kommune
 
     
  Læs mere:

KONZENS-magasinerne
Læs alle artikler og download magasinerne

Kontakt:
Kontakt Lars Daugaard, ld@kto.dk, tlf. 3347-0626, KTO, Kommunale Tjeneste­mænd og Overens­komst­ansatte, kto@kto.dk, tlf. 3311-9700; Kontakt Lone Trudsø, lts@kl.dk, KL, kl@kl.dk, tlf. 3370-3370.


 
 
 
Offentliggjort: 1. februar 2010Opdateret: 15. april 2010