Giv os fagligheden tilbage
I foregangslandet Holland har man indledt et opgør med den statslige detailstyring af beskæftigelsesindsatsen. De kommunalt ansatte vil have ansvaret, udfordringerne og borgerkontakten tilbage.
Man har i Holland erkendt, at den statslige detailstyring af beskæftigelsesindsatsen er gået for vidt, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen fra Aalborg Universitet.
Tekst: Af Henrik Jensen Foto: Lars Horn
Medarbejderne på de kommunale beskæftigelseskontorer i Holland skal til at se de arbejdsløse i øjnene igen. Det har de ikke været vant til i mange år, hvor beskæftigelsesindsatsen har været styret af staten og udført af private jobkonsulenter. Nu tager de hollandske kommuner den aktive jobindsats tilbage, og det stiller helt nye krav til medarbejderne.
"Medarbejderne i kommunerne skal til at være frontpersoner igen, og det kræver, at der sker en reprofessionalisering af medarbejderne. De skal have fagligheden tilbage og lære at arbejde med de ledige igen," siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen fra Aalborg Universitet, der i en årrække har studeret det hollandske beskæftigelsessystem. Han mener, at det er værd at holde øje med de erfaringer, som de hollandske kommuner gør sig i disse år på beskæftigelsesområdet.
For dyre og dårlige
Udliciteringen af beskæftigelsesindsatsen i Holland blev aldrig nogen succes. De private aktører og jobkonsulenter har et ry for at være for dyre og for dårlige. I 2006 blev det muligt for kommunerne selv at bestemme, om de vil udlicitere, og siden har langt de fleste hollandske kommuner valgt, at de fortrinsvis vil klare beskæftigelsesindsatsen selv.
Sideløbende har man i Holland erkendt, at den statslige detailstyring af beskæftigelsesindsatsen er gået for vidt. Der bliver brugt alt for meget tid på at udfylde skemaer og på administration og for lidt tid på at hjælpe de ledige.
"Man kan sige, at hollænderne begynder på en frisk. De bygger nogle nye kommunale beskæftigelsesforvaltninger op og forsøger at erstatte de hidtidige styringsredskaber med nogle nye, der i højere grad bygger på tillid til, at medarbejderne kan tænke selv," siger Flemming Larsen.
|
Flemming Larsen er arbejdsmarkedsforsker og lektor på Aalborg Universitet. Han har forsket i dansk og international beskæftigelsespolitik i en årrække og er tilknyttet universitetets Center for Arbejdsmarkedsforskning.
Han er medstifter af det såkaldte RESQ-netværk, et forskningssamarbejde mellem arbejdsmarkedsforskere med speciale i beskæftigelsespolitik fra 10 europæiske lande samt i USA og Canada.
Flemming Larsen har bl.a. skrevet bøgerne:
- Udlicitering af beskæftigelsespolitikken – Australien, Holland, Danmark (2006) – DJØF Forlag.
- Kommunal aktivering – mellem disciplinering og integration (2006) – Aalborg Universitetsforlag.
- Kommunal beskæftigelsespolitik (2009) – Frydenlund Forlag.
|
Holland har i mange år været foregangsland, når det drejer sig om en stram statslig styring af beskæftigelsesindsatsen. Samtidig har landet i ekstrem grad været fokuseret på at udlicitere og lade private aktører forsøge at få de ledige i arbejde. Men nu er Holland fuldstændig ved at ændre strategi. De statsstyrede regler skal væk, og kommunerne skal igen til at tage sig af det direkte arbejde med de ledige.
Det hollandske beskæftigelsessystem har en opbygning, der på mange måder ligner det danske, bl.a. med et system for de forsikrede ledige og et andet system for de ikke-forsikrede.
Men der er også store forskelle. Indtil for få år siden blev for eksempel hele beskæftigelsesindsatsen udelukkende finansieret af statslige midler. Dermed var der i modsætning til Danmark ingen direkte økonomiske incitamenter for kommunerne i at få de ledige i arbejde.
Kommuner uden borgerkontakt
Det ændrede sig i 2004, hvor en reform af beskæftigelsespolitikken i Holland betød, at kommunerne overtog ansvaret for økonomien. Beskæftigelsesindsatsen bliver stadig drevet via statstilskud, men nu må kommunerne selv beholde pengene og for eksempel bruge overskud eller besparelser fra beskæftigelsesområdet til andre kommunale områder.
Forud havde den hollandske beskæftigelsesindsats været udsat for den mest konsekvente udlicitering, der er set i Europa. I 2001 besluttede regeringen at sende alle opgaver med at få de ledige i arbejde ud til private aktører.
Medarbejdere i det kommunale system, der tidligere havde haft den direkte borgerkontakt, blev i stedet sat til at lave administrative opgaver, udarbejde udbudsmateriale og ikke mindst holde øje med, hvordan de private aktører klarede opgaven med de ledige.
"Det medførte en gennemgribende afprofessionalisering i den kommunale system i Holland. Medarbejderne havde ikke længere brug for deres faglighed til at tage sig af konkrete ledige personer med individuelle og nogle gange komplekse problemer," siger Flemming Larsen.
Fælles normer og værdier
Ifølge arbejdsmarkedsforskeren taler man nu i Holland meget om at erstatte den ydre motivation, som reglerne og forskrifter kan give medarbejderne, med en indre motivation, der i stedet bygger på medarbejdernes faglighed og lyst til at hjælpe de ledige. Det kræver, at man tør lade medarbejderne tage selvstændige og fagligt funderede beslutninger på egen hånd.
I stedet for alt for mange regler og forskrifter arbejder man nu i de nye hollandske beskæftigelsesforvaltninger med at skabe fælles identiteter. Det skal sikre, at sagsbehandlingen ikke kommer til at stritte i øst og vest. Det kan for eksempel ske ved at arbejde med supervision, hvor lederne og medarbejderne sammen opbygger fælles normer og værdier for arbejdet med de ledige.
"Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan opgaven gribes an, og det er for tidligt at drage nogle konklusioner ud fra de hollandske erfaringer. Men det er helt sikkert, at det bliver spændende at følge et land, der går i en helt anden retning end herhjemme," siger Flemming Larsen.
Om KONZENS
KL og KTO har besluttet at udgive et journalistisk magasin med fokus på tre emner: trivsel på arbejdspladsen, medindflydelse på eget arbejde og rekruttering.
Baggrunden er en aftale om at styrke indsatsen på de tre områder. Aftalen blev indgået mellem KL og KTO ved overenskomstfornyelsen i 2008. Magasinet, som har fået navnet KONZENS, udkommer fire gange fra november 2009 til juni 2010. Målgruppen er beslutningstagere og meningsdannere, som beskæftiger sig med løn- og ansættelsesvilkår for ansatte i kommunerne.
Kontakt:
- Produktion: Tendens V/Helle Baagø redaktion@tendens.net tlf. 3393 9407
- Styregruppe: Souschef Forhandlingssekretariatet Lone Trudsø, KL, lts@kl.dk, tlf. 3370-3323
- Chefkonsulent Lars Daugaard, KTO, ld@kto.dk, tlf. 3347-0626.
- Ansvarshavende redaktør: Sine Sunesen.
Udgivelsesdato: 27. november 2009.
Pris: Gratis |
| |
|
|
7. april 2010
KONZENS-magasinerne
KONZENS er et magasin for beslutningstagere, som fokuserer på trivsel og sundhed, medindflydelse på eget arbejde og rekruttering til kommunale arbejdsplads...
Læs mere
|
|
|
|
|
| |
|
| |
| | |
|
| |
|
|
| |
Læs mere:
KONZENS-magasinerne
Læs alle artikler og download magasinerne
Kontakt:
Helle Baagø, redaktion@tendens.net, tlf. 2093-9409,
Tendens;
Lars Daugaard, ld@kto.dk, tlf. 3347-0626,
KTO, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, kto@kto.dk, tlf. 3311-9700;
Lone Trudsø, lts@kl.dk,
KL, kl@kl.dk, tlf. 3370-3370.
|
|
|
|
|
