Her er du: Forside » Mangfoldighed » Cases » Kvinder i top » Århus Ligestilling
 

Århus Ligestilling

Case: Århus får flere kvinder i den øverste ledelse
Ligestillingskonsulenten i Århus Kommune, har gennem to år arbejdet vedvarende og målrettet på at få flere kvinder i den øverste ledelse. Hendes indsats har givet resultater - det viser tal i Personaleredegørelsen. Selvom der endnu kun er tale om en mindre stigning, så har hendes fokus på ligestilling alligevel ført til:

  • Flere kvindelige ansøgere til stillinger i den øverste ledelse.
  • Flere interne ansøgninger fra kvinder til stillinger i den øverste ledelse.
  • Flere kvinder i den øverste ledelse.
Erfaring 1: Stillingsopslag, der får kvinder til at søge topposter
Sprogbrugen i stillingsannoncerne er vigtig. Kvinder foretrækker stillingsannoncer, hvor de kan danne sig klare billeder af, hvad jobbet indeholder, og hvor der ikke kun er remset en række specifikke krav op. Det er også vigtigt for kvinderne, at de er sikret fortrolighed om, at de har søgt en toppost internt i organisationen – kvinder ønsker typisk ikke, at deres chef og kolleger skal vide, at de søger væk.

Erfaring 2: Vigtigt ved ansættelsessamtaler
Ligestillingskonsulenten arbejder for at få lige mange mænd og kvinder i ansættelsesudvalgene, og hun informerer ansættelsesudvalgene om typiske forskelle på mandlige og kvindelige ansøgere, fx forskelle i talemåder og taletid. Desuden er det vigtigt, når kvinder er til samtale, at tydeliggøre mulighederne i et job på toppen – og at aflive myter om arbejdspres og ensomhed.

Citat:
"Det kan kun lade sig gøre, fordi Århus Kommune prioriterer ligestilling så højt" siger ligestillingskonsulent Inge Lisbeth Nygaard.
Erfaring 3: Ligestilling lykkes, når kommunen prioriterer den
Ligestillingskonsulenten arbejder ud fra en handlingsplan til fremme af ligestilling og mangfoldighed på arbejdspladsen, og det har stor betydning, at den har været gennem byrådet og fået politikernes fulde opbakning. Hun er placeret i borgmesterens afdeling – tæt på HR – hvor hun kan koncentrere sig om at få ligestilling ind i alt, hvad HR-konsulenterne arbejder med: Udviklingspolitik, rekruttering, branding, kompetenceudvikling, personalegoder, lederevaluering og –udvikling, arbejdsglæde osv.

Erfaring 4: Formelle lige muligheder gør det ikke alene
I 1988 vedtog Århus Byråd at nedsætte et ligestillingsudvalg bestående af 18 medlemmer: Seks repræsentanter fra hhv. byrådet, ledelsen og medarbejderne. Dengang var der formelt lige muligheder for alle og et klart ønske om at rekruttere medarbejdere udenom barrierer som køn, etnicitet, alder, handicap, seksuel orientering mm. Alligevel var kvinder underrepræsenterede blandt ansøgere til stillinger i den øverste ledelse. Så man besluttede at arbejde målrettet for at fjerne barrierer og gøre noget anderledes. I 2007 ansatte man så en ligestillingskonsulent til at sikre en vedholdende indsats.




Test din viden
Ligestilling i toppen
Kvinder i top: Hvilke kommuner har medio 2009 underskrevet Ligestillingsministeriets "Charter for flere kvinder i ledelse"?

Mere info
  
     
  Læs mere:

www.aarhuskommune.dk
Handlingsplan til fremme af ligestilling og mangfoldighed på arbejdspladsen 2006-2009

www.kvinderiledelse.dk
Ministeriet for ligestilling står bag charter for flere kvinder i ledelse

Tiltræk kvinder
- få de gode råd

11 kvinders vej til topledelse – kommunale karrierespor
- se publikationen

Kontakt:
Kontakt Ligestillings­konsulent Inge Lisbeth Nygaard, iln@pers.aarhus.dk, tlf. 8940-2387, Personale­afdelingen, Borgmesterens Afdeling, Århus Kommune, aarhus.kommune@aarhus.dk, tlf. 8940-2000.


 
 
 
Offentliggjort: 19. oktober 2009Opdateret: 25. marts 2010