Her er du: Forside » Mangfoldighed » Gode råd » Mænd til omsorg
 

Mænd til omsorg

Tag følgende råd med i overvejelserne, hvis målet er at tiltrække og fastholde mænd i omsorgssektoren

  • Lav særlige jobannoncer for at tiltrække mænd: Brug billeder af andre mænd som rollemodeller, provoker lidt og informer om udviklingsmuligheder.

  • Vær varsom med store reklamekampagner – endnu har de ikke været en succes.

  • Hold informationsmøder på plejehjemmet eller i børnehaven. Fremmødet bliver måske ikke stort, men informationsmøder har vist sig at føre til ansættelser.

  • Lad mænd informere mænd.

  • Inviter den lokale presse med, når I fx holder informationsmøde for mænd, eller arrangerer en herretur for mandlige medarbejdere. Lokalpressen vil tit gerne skrive om den slags initiativer.

  • Sørg for at have flere mænd på samme arbejdsplads.

  • Tilbyd unge mænd lønnet praktik, sommerferiejob eller studiejob på plejehjem eller i daginstitution.

  • Lad mandlige sosu-elever komme i praktik, hvor der er mandlige ansatte eller mandlige praktikvejledere.

  • Saml de mandlige elever på social- og sundhedsskolerne i den samme klasse.

  • Etabler mandenetværk for mænd i omsorgssektoren.

  • Få en plads på kommunens hjemmeside, hvor I kan skrive til mænd.

  • Vær tålmodig – det tager noget tid at etablere sig som en arbejdsplads, der ønsker mandlige medarbejdere.

  • Vær vedholdende – selvom man har fået mænd til omsorg, så skal man fortsætte med at gøre en indsats for at få flere mænd.

  • Husk - selvom man har fået mænd til omsorg, så skal man gøre en indsats for at fastholde dem.

Case: Mænd, der passer ældre
Pjece: Flere mænd, TAK!




Test din viden
Test om mænd i omsorgsfag
Mænd i omsorg: Hvordan tiltrækker man mænd til omsorgsfag?

Mere info
 
Annonce til mænd.
 
 Annonce til mænd.
 
     
  Kontakt:
Kontakt Dorte Thorgaard, dot@kl.dk, tlf. 3370-3162, KL, kl@kl.dk, tlf. 3370-3370; Kontakt Henrik Vittrup, hv@kto.dk, tlf. 3347-0614, KTO, Kommunale Tjeneste­mænd og Overens­komst­ansatte, kto@kto.dk, tlf. 3311-9700.


 
 
 
Offentliggjort: 15. oktober 2009Opdateret: 21. juni 2010