12. januar 2010
Historie fra messen: Medindflydelse og medansvar i psykiatrien i Norddjurs
I Voksenhandikap og psykiatri Vest i Norddjurs Kommune går man nye veje, når der skal laves personalepolitikker, fortæller hjemmevejleder og tillidsrepræsentant Merete Thetmark.
Af Julie Svarrer
Tidligere lavede hver afdeling sin egen politik - eksempelvis vedrørende voldspolitik. I dag har man samlet alle afdelingernes politik til én.
På den måde undgår man definitionsproblemer som, 'hvad er vold?' Man blev enige om, at laveste fællesnævner bestemte - forstået på den måde, at hvis en ansat føler, at en bestemt situation er vold, er det også vold ifølge den overordnede politik.
Det er altså medarbejderne selv, der giver deres besyv med og bliver hørt, hvilket er med til at give dem ejerskab og medansvar overfor politikkerne. Det skulle samtidig også gerne være med til at styrke fællesskabet, så alle afdelingerne kan føle sig som ét team.
Vil du også dele din historie, så mød op på Personalewebs stand i Café Hverdagen
Tilbage
Offentliggjort: 12. januar 2010Opdateret: 4. februar 2010 |